top of page

Terapeutiske metoder

Jeg arbejder med flere forskellige terapeutiske metoder og med breathwork. Hvis jeg arbejder med metakognitiv terapi - typisk til at reducere stress, angst og overtænkning - arbejder jeg udelukkende med den metode. Men bevæger vi os videre ned i de dybere lag og ind selvudvikling, så arbjeder jeg mere eklektisk, dvs. at jeg bevæger mig mere frit imellem f.eks. ACT og KAT. Breathwork bruger jeg i alle de forløb, hvor det giver mening. 

Alle metoder er velafprøvede og evidensbaserede.

Metakognitiv Terapi (MKT)

Metakognitiv terapi sigter mod at ændre de tankemønstre, der bidrager til stress, angst og depression. Gennem MKT lærer du at blive opmærksom på dine tanker og hvordan de påvirker dine følelser. Dette kan give dig en større følelse af kontrol over dit mentale velbefindende og hjælpe dig med at nedsætte mængden af tid, du bruger på bekymringer og grublerier.

2

Acceptance and Commitment Therapy (ACT)

ACT fokuserer på at mærke og acceptere dine følelser og tanker, samtidig med at du forpligter dig til at handle i overensstemmelse med dine værdier. Denne tilgang hjælper dig med at være til stede i nuet og finde mening i dit liv, selv når du står over for udfordringer. Det er en velegnet tilgang til at overkomme svære følelsesmæssige udfordringer og integrere mere optimale mestringsstrategier og identificere mål og værdier for dit liv.

3

Kognitiv Adfærdsterapi (KAT)

KAT er en effektiv metode til at identificere og ændre negative tankemønstre og adfærd. Ved at forstå sammenhængen mellem tanker, følelser og handlinger, kan du udvikle mere konstruktive måder at tænke og handle på, hvilket styrker din evne til at håndtere livets udfordringer. KAT er også effektivt til at afdække gamle mønster og overbevisninger.

4

Breathwork

Åndedrættet er porten ind til vores nervesystem og gennem kontrollerede vejrtræknings-protokoller kan vi opnå dyb afspænding og mental klarhed. Denne praksis kan hjælpe dig med at reducere stress og angst, samt skabe en dybere forbindelse mellem krop og sind. Ved at integrere breathwork i din terapi, kan du opnå en bedre forståelse af dine følelser og reaktioner. Desuden får du også konkrete værktøjer til selv at kunne berolige dit system, når livet bider fra sig.

Ræk ud...

Nogle gange er det første skridt det sværeste. Send mig en SMS eller en mail, så kan vi aftale en uforpligtende samtale om dine muligheder.

bottom of page