Måske kender du det: Du er træt. Egentlig helt udmattet. Men når du lægger hovedet på puden, vil kroppen ikke falde til ro. Tankerne begynder at køre, du mærker uro i kroppen, eller du vågner klokken tre om natten og kan pludselig ikke sove igen. Søvn (eller mangel på søvn) er et af de elementer omkring stress jeg selv har haft meget tæt inde på livet og jeg ved hvor ødelæggende det kan være. Så derfor deler jeg her min viden og erfaringer med det. Stress og søvn hænger tæt

Indledning Mange mennesker lever i dag med en konstant fornemmelse af indre uro: kroppen er spændt, tankerne kører, og selv i pauser kan det være svært at finde ro. Ofte bliver det forklaret som “stress”, men sjældent som det, det også er: et nervesystem, der har svært ved at skifte gear. Det parasympatiske nervesystem er den del af dit autonome nervesystem, der muliggør ro, restitution og genopbygning. Det er her, kroppen kan fordøje, restituere og skabe indre stabilitet. De

Perfektionisme bliver ofte set som en styrke. Som noget, der får dig til at gøre dig umage. Levere kvalitet. Holde styr. Være en “af dem, der kan”. Men for mange er perfektionismen ikke en strategi. Det er en tilstand. En indre spænding, der aldrig helt slipper. En konstant årvågenhed. Som om kroppen hele tiden står en lille smule på tæer. Hvis du genkender det, er du langt fra alene. Og mere vigtigt: det er ikke dig, der er problemet. Det er det møde, der sker mellem dine in

At gå rundt med et overaktiveret nervesystem kan føles som at leve med et konstant indre alarmberedskab. Man sover dårligere , reagerer hurtigere på lyde, har svært ved at falde ned efter en lang dag – og måske føler man sig “forkert”, fordi man ikke bare kan slappe af, selv når man prøver. Men et overaktiveret nervesystem er ikke et personligt karaktertræk. Det er ikke et tegn på svaghed eller manglende robusthed. Det er en biologisk tilstand , hvor kroppens alarmsystem er

Indledning Mange mennesker oplever stress som noget mentalt: tankemylder, uro, bekymring eller følelsen af aldrig rigtig at kunne slappe af. Men stress er ikke kun noget, der foregår i hovedet. Stress er i høj grad en kropslig og biologisk tilstand , styret af nervesystemet. Når vi taler om stress og nervesystemet , handler det derfor om, hvad der helt konkret sker i kroppen, når vi bliver belastede – og hvorfor symptomerne ofte bliver både fysiske, følelsesmæssige og kogniti

Regulering af nervesystemet er et begreb, der ofte bruges i forbindelse med stress, angst, traumer og overbelastning. Mens mange skriver om begrebet, mangler der ofte en grundigere forklaring på, hvad det faktisk betyder – og hvordan man arbejder med det i praksis . I denne artikel får du: En klar forklaring på hvad regulering af nervesystemet er En kort gennemgang af polyvagal teori Tegn på dysregulering Praktiske, konkrete metoder til selvregulering Måske har du oplevet:

Stress påvirker ikke kun kroppen – den har også en markant indflydelse på hjernen og vores kognitive funktioner. Når stressniveauet er højt, kan det blive sværere at tænke klart, huske detaljer, træffe gode beslutninger og bevare fokus i hverdagen. Ved vedvarende stressbelastning over længere tid sker der faktisk også ændringer i hjernen. Amygdala (alarmcentralen) bliver større mens hippocampus (center for hukommelse og læring) skrumper, hvilket påvirker dine kognitivie funkt

Stress er en del af livet, men når det bliver langvarigt, kan det føre til bekymring, grublerier og nedsat mental kontrol. Metakognitiv terapi (MCT) tilbyder en anderledes tilgang: I stedet for at ændre dine tanker lærer du at observere dem uden at engagere dig , hvilket bryder den mentale spiral, MCT kalder CAS (Cognitive Attentional Syndrome) . Her er, hvordan du kan bruge teknikker MCT til effektiv stressreduktion. MCT er også en evidensbaseret metode. Metodens effektivit