Vagusnerven: hvad den gør, og hvilke øvelser der faktisk virker
Opdateret: for 3 dage siden
Vagusnerven er blevet et populært emne. På sociale medier kan man læse, at man kan "nulstille" sit nervesystem ved at gurgle, nynne, massere øret eller tage en kold bruser. Noget af det har god forskning bag sig. Andet er stærkt overdrevet.
Vagusnerven er den længste nerve i det parasympatiske nervesystem, kroppens "bremse". Den forbinder hjernen med hjerte, lunger og fordøjelse, og den spiller en central rolle, når kroppen skal falde til ro efter stress. Derfor er det også her, mange leder efter hjælp, når nervesystemet er i alarm.
I denne artikel får du en enkel forklaring på, hvor vagusnerven sidder, og hvad den gør. Du får vagusnerven-øvelserne sorteret efter, hvor god forskningen bag dem er, en forklaring på, hvorfor langsom vejrtrækning virker, og en enkel plan til hverdagen. Og du får en ærlig gennemgang af polyvagal teori, som mange terapeuter bruger, og som samtidig har fået en del kritik.
Jeg arbejder traumeinformeret. Det betyder, at jeg ikke kun lytter til det, du fortæller, men også har blik for din krop, dit nervesystem og dine følelser. Derfor inddrager jeg nogle gange øvelser i samtalerne, der hjælper nervesystemet med at falde til ro, f.eks. vejrtrækningsøvelser eller andre øvelser, der stimulerer det parasympatiske nervesystem. Det gør jeg ikke med alle klienter. Det er især relevant for dem, der kommer med meget stress i kroppen, akut angst eller en tydelig indre uro. Så kan vi begynde samtalen fra et roligere og mere reguleret sted i stedet for midt i uroen.
Hvad er vagusnerven, og hvor sidder den?
Vagusnerven er den tiende af kroppens tolv hjernenerver. Den udspringer i hjernestammen nederst i hjernen og løber ned gennem halsen langs halspulsåren, videre gennem brystet til hjerte og lunger og ned i maven til mavesæk og tarm (Breit m.fl., 2018). Navnet kommer fra latin og betyder "den vandrende", fordi den når så mange steder hen. Der er en på hver side af kroppen.
En lille gren af vagusnerven når også ud til en del af det ydre øre (Butt m.fl., 2020). Det er derfor, man møder øvelser og apparater, der stimulerer øret. Mere om dem nedenfor.
Det overraskende ved vagusnerven er, at det meste af trafikken går opad. De fleste af nervetrådene sender information fra kroppen op til hjernen, f.eks. om hvordan hjertet, lungerne og maven har det. Andelen angives ofte til 80 procent (Bonaz m.fl., 2018). En nyere optælling i halsdelen af vagusnerven hos 8 afdøde donorer fandt ca. 72–74 procent (Kronsteiner m.fl., 2024). Resten sender signaler den anden vej, fra hjernen ud i kroppen. Vagusnerven er altså lige så meget en "lytter" som en "bremse".
Vagusnerven er heller ikke én kontakt, man tænder og slukker. Den består af mange tusinde nervetråde til forskellige organer, og de arbejder ikke nødvendigvis i takt.
Vagusnerven er med til at styre blandt andet:
pulsen: den bremser hjertet, så pulsen i hvile er lavere, end den ellers ville være
vejrtrækningen og luftvejene
fordøjelsen: mavesækkens bevægelser og udskillelsen af fordøjelsessafter
betændelsesreaktioner i kroppen, som den er med til at dæmpe
stemmen og synkning via nerver til svælg og strubehoved
Vagusnerven og stress
Når du bliver stresset, aktiveres det sympatiske nervesystem, kroppens "speeder". Pulsen stiger, musklerne spændes, og fordøjelsen sættes på pause. Samtidig trækker vagusnerven sig tilbage, så bremsen letter. Det er en fornuftig reaktion på en kort belastning.
Når belastningen er overstået, er det blandt andet vagusnerven, der sænker pulsen igen og får kroppen tilbage i ro. Problemet opstår, når det ikke sker, og kroppen bliver hængende i alarm i uger og måneder. Du kan læse mere om det i Stress og nervesystemet: hvad sker der i kroppen? og om den tilstand, hvor bremsen ikke slår til, i Overaktiveret nervesystem.
Forskere har vist, at vagusnervens aktivitet ved hjertet hænger sammen med, hvor godt vi regulerer følelser og tilpasser os skiftende krav. Jo mere fleksibel bremsen er, jo lettere har kroppen og sindet ved at skifte mellem aktivitet og ro (Thayer & Lane, 2000). Det betyder ikke, at vagusnerven "styrer" dine følelser. Men det forklarer, hvorfor kroppens tilstand og din oplevelse af tryghed eller uro hænger så tæt sammen.
Vil du vide mere om kroppens bremse generelt, kan du læse Det parasympatiske nervesystem: sådan aktiverer du ro-responsen.
Kan man måle vagusnerven?
Ikke direkte. Men man kan måle et spor af den: pulsvariabiliteten (på engelsk heart rate variability eller HRV). Hjertet slår ikke som et metronom. Tiden mellem to slag varierer hele tiden, og en del af den variation skyldes vagusnerven. Når du trækker vejret ind, stiger pulsen en smule. Når du puster ud, falder den igen, fordi vagusnerven bremser.
En højere pulsvariabilitet i hvile hænger generelt sammen med, at bremsen på hjertet er aktiv og fleksibel. Mange smartwatches og ringe måler i dag pulsvariabilitet om natten.
På nettet møder du ofte ordet "vagal tone" og løftet om at "styrke" eller "nulstille" vagusnerven. Det er et begreb, der bliver strakt for langt. Pulsvariabilitet er et indirekte mål, og det påvirkes direkte af, hvordan du trækker vejret. Ånder du langsomt og dybt, svinger pulsen mere alene af den grund (Grossman & Taylor, 2007). Målingen siger desuden kun noget om vagusnervens påvirkning af hjertet, ikke om dens arbejde i maven eller andre organer (Laborde m.fl., 2017). At tallet på dit ur stiger, betyder altså ikke, at "hele vagusnerven" er blevet stærkere.
Et par forbehold er dog vigtige (Laborde m.fl., 2017):
Målingen påvirkes af mange ting: vejrtrækning, kropsstilling, tidspunkt på dagen, alkohol, søvn og sygdom.
Tallet varierer meget fra person til person. Sammenlign dig med dig selv over tid, ikke med andre.
Det er udviklingen over uger, der siger noget, ikke en enkelt måling.
Øvelser for vagusnerven: hvad virker, og hvad er overdrevet?
Der findes mange "vagusnerve-øvelser". Her er de sorteret efter, hvor god forskningen bag dem er. Ingen af dem kan kurere stress alene, men flere af dem kan hjælpe kroppen ned i gear.
Stærk forskning: langsom vejrtrækning med lang udånding
Det er den øvelse, der har den bedste dokumentation. En stor samlet gennemgang af 223 studier fandt, at langsom vejrtrækning øger pulsvariabiliteten, både mens man gør det, lige bagefter og efter flere ugers træning (Laborde m.fl., 2022). En anden gennemgang fandt, at langsom vejrtrækning hænger sammen med mere ro og mindre angst og uro (Zaccaro m.fl., 2018).
Sådan gør du:
Sæt eller læg dig godt til rette, og læg evt. en hånd på maven.
Træk vejret roligt ind gennem næsen i ca. 4 sekunder.
Pust langsomt ud gennem munden eller næsen i ca. 8 sekunder.
Fortsæt i 5 minutter. Det svarer til ca. 5 vejrtrækninger i minuttet.
Den lange udånding er vigtig, fordi det er på udåndingen, vagusnerven bremser hjertet. Hvis 8 sekunder er for meget, så start med 3 ind og 6 ud. Det skal føles behageligt, ikke anstrengende. Træk heller ikke vejret dybere end normalt: Det er tempoet og den lange udånding, der gør forskellen. Øvelsen virker bedst, hvis du gør den hver dag, også når du ikke er stresset.
Hvorfor virker langsom vejrtrækning? Pulsvariabilitet og baroreflexen
Langsom vejrtrækning virker, fordi den forstærker hjertets naturlige bølgebevægelse. Når du trækker vejret ind, letter vagusnerven bremsen på hjertet, og pulsen stiger lidt. Når du puster ud, bremser den igen, og pulsen falder. Det kaldes respiratorisk sinusarytmi, og det er en stor del af det, et ur måler som pulsvariabilitet (Russo m.fl., 2017).
Samtidig har kroppen en blodtryksregulator, baroreflexen. Tryksensorer i halspulsåren og hovedpulsåren mærker blodtrykket og justerer pulsen. Den reagerer med en lille forsinkelse, og derfor svinger den af sig selv i en rytme på ca. én bølge hvert 10. sekund.
Trækker du vejret i netop den takt, omkring 6 gange i minuttet, forstærker de to bølger hinanden, lidt ligesom når man skubber en gynge i den rigtige takt. Så svinger pulsen meget mere (Lehrer & Gevirtz, 2014). Det præcise tempo er lidt forskelligt fra person til person, typisk mellem 4,5 og 7 vejrtrækninger i minuttet. Det kaldes resonansvejrtrækning.
Forskningen viser blandt andet:
I et forsøg med 54 raske voksne gav 10 træningsgange med resonansvejrtrækning en mere følsom baroreflex, også i hvile, sammenlignet med en kontrolgruppe (Lehrer m.fl., 2003).
Hos mennesker med forhøjet blodtryk sænkede langsom vejrtrækning det øvre blodtryk med ca. 5,6 mmHg og det nedre med ca. 3 mmHg. Det viste en samlet gennemgang af 17 lodtrækningsforsøg, og forfatterne kalder effekten beskeden (Chaddha m.fl., 2019).
En længere udånding end indånding gav i et forsøg med 30 deltagere mere oplevet afslapning end lige lange åndedrag (Van Diest m.fl., 2014).
En ærlig tilføjelse: Kroppens reaktion er målbar, men den psykiske effekt er sværere at skille ud. I det største forsøg med blinding fik 400 deltagere enten langsom vejrtrækning (ca. 5,5 åndedrag i minuttet) eller en "placebo-vejrtrækning" på 12 åndedrag i minuttet i 4 uger. Begge grupper fik det bedre, men der var ingen forskel mellem dem på stress, angst eller trivsel (Fincham m.fl., 2023). Noget af gevinsten kommer altså formentlig af selve pausen, roen og vanen. Det er ikke en grund til at lade være. Det er en grund til at vælge den øvelse, du har lyst til at gøre igen i morgen. Flere øvelser, bl.a. box breathing og 4-7-8, finder du i Vejrtrækningsøvelser mod stress: hvad virker, og hvordan gør du?.
Noget forskning: kulde, bevægelse og samvær
Kulde. Koldt vand i ansigtet sætter gang i den såkaldte dykkerrefleks, hvor pulsen falder. I et forsøg med 61 deltagere gav kulde på siden af halsen højere pulsvariabilitet og lavere puls (Jungmann m.fl., 2018). Det er en kortvarig effekt målt i et laboratorium, men en kold klud på halsen eller koldt vand i ansigtet kan være en hurtig "nødbremse" i et øjeblik med høj uro.
Bevægelse. Regelmæssig konditionstræning øger pulsvariabiliteten i hvile og sænker hvilepulsen (Sandercock m.fl., 2005). Det er en langsom effekt, der kommer over uger, men den er solid.
Samvær og positive følelser. I et forsøg øgede deltagerne, der trænede venlighedsmeditation i nogle uger, både deres positive følelser og deres pulsvariabilitet. Effekten gik gennem en større følelse af forbundethed med andre (Kok m.fl., 2013). Det er ét forsøg, men det passer med, at tryghed og nære relationer er noget af det, der dæmper kroppens alarm mest.
Svag eller ingen forskning: nynnen, gurglen og massage af øret
Nynnen og sang. Sang kan påvirke pulsen, men i forsøg ser det ud til at ske gennem vejrtrækningen. Når man synger langsomme fraser, trækker man vejret langsommere (Vickhoff m.fl., 2013). Det samme sås i et forsøg med 23 raske voksne, hvor rosenkransbøn og et yogamantra af sig selv sænkede vejrtrækningen til ca. 6 åndedrag i minuttet og gjorde baroreflexen mere følsom (Bernardi m.fl., 2001). Det er altså den langsomme udånding, der gør arbejdet. Nyn gerne, hvis du kan lide det, men det er ikke en særlig genvej til vagusnerven.
Gurglen og at fremprovokere brækrefleksen. Det nævnes ofte på nettet, men jeg har ikke fundet studier, der viser, at det påvirker vagusnerven på en måde, der hjælper mod stress.
Massage af øret og elektrisk stimulering via øret. Der er en gren af vagusnerven i øret, og elektrisk stimulering via øret er et aktivt forskningsfelt. Men en samlet gennemgang af 16 forsøg fandt ingen effekt på pulsvariabiliteten sammenlignet med en falsk behandling (Wolf m.fl., 2021). For massage af øret og nakken mangler der forskning. Massage kan sagtens føles afslappende, men det er ikke dokumenteret, at det er vagusnerven, der står for virkningen.
Vagusnerven-øvelser i hverdagen: en enkel plan
Du behøver ikke mange øvelser. En lille, fast rytme gør mere end mange tricks. Et forslag:
Hver dag, 5 minutter: langsom vejrtrækning med lang udånding, f.eks. om morgenen eller før du går i seng.
Når uroen stiger: 1 minut med lang, blød udånding, eller koldt vand i ansigtet.
2–3 gange om ugen: bevægelse, der gør dig lidt forpustet, f.eks. en rask gåtur, cykling eller løb.
I løbet af ugen: tid sammen med mennesker, du føler dig tryg ved.
Nogle få ting er gode at vide:
Langsom vejrtrækning er sikker for de fleste. I forsøgene er der ikke beskrevet alvorlige bivirkninger, men bivirkninger bliver sjældent målt systematisk.
Bliver du svimmel eller får prikken i fingrene, trækker du vejret for dybt. Træk vejret mindre dybt, og lad udåndingen være blød (sundhed.dk, 2026).
Bliver du mere urolig af at mærke efter på åndedrættet, så hold øjnene åbne, gør det kortere, eller ret opmærksomheden mod fødderne i stedet.
Hurtig, kraftig vejrtrækning med lange vejrtrækningsstop, f.eks. Wim Hof-metoden, er noget helt andet. Den aktiverer kroppen i stedet for at dæmpe den. Lav den aldrig i vand eller bag rattet, og tal med din læge først, hvis du er gravid eller har epilepsi eller en hjertesygdom.
Hvis du vil have flere øvelser, der hjælper kroppen ned i gear, kan du læse Hvad er regulering af nervesystemet?
Den øvelse, jeg bruger oftest, er langsom udånding. Og tit begynder jeg faktisk med mig selv. Hvis jeg mærker, at en klient er i aktivering, begynder jeg selv at trække vejret langsommere.
Det sker ofte, at den, jeg sidder over for, begynder at spejle det, f.eks. ved at tage en dyb indånding og give slip med et suk. Lidt ligesom når man ser en anden gabe og selv kommer til at gabe.
Hvis det ikke er nok, inviterer jeg klienten til at lave øvelsen med langsom udånding sammen med mig. Nogle gange følger jeg op med en kort guidet kropsscanning, så kroppen får lov at falde til ro.
Polyvagal teori: en model, ikke en facitliste
Mange, der læser om vagusnerven, støder på polyvagal teori. Teorien blev formuleret af den amerikanske forsker Stephen Porges i 1995 (Porges, 1995) og er i dag meget udbredt blandt terapeuter, især i arbejdet med stress og traumer.
Kort fortalt beskriver teorien tre tilstande i nervesystemet:
Tryghed og social kontakt: kroppen er rolig, og vi kan være nysgerrige og i kontakt med andre.
Kamp eller flugt: kroppen mobiliserer energi for at møde en trussel.
Nedlukning: kroppen "slukker", hvis truslen føles overvældende og uden udvej. Det kan opleves som tomhed, træthed eller følelsesløshed.
Teorien bruger også begrebet neuroception: at nervesystemet hele tiden og ubevidst vurderer, om omgivelserne er trygge eller farlige.
Hvorfor den er populær: Den giver et enkelt og genkendeligt sprog for noget, mange mennesker oplever i kroppen. Den hjælper med at forklare, hvorfor man ikke bare kan "tænke sig" ud af en alarmtilstand, og hvorfor tryghed og relationer er så vigtige. Den brede forskning om vagusnerven, pulsvariabilitet og følelser, som tæller over tusind studier, støtter, at kroppens tilstand og oplevelsen af tryghed hænger tæt sammen.
Hvorfor den er kritiseret: Selve teoriens forklaringer på, hvordan vagusnerven er bygget og har udviklet sig, er omstridte. Kritikerne mener blandt andet, at teoriens opdeling af vagusnerven i en "gammel" og en "ny" del ikke passer med det, vi ved om anatomi og evolution. Den bølgebevægelse i pulsen, som teorien knytter til pattedyr, findes f.eks. også hos krybdyr og fisk. Og teorien bruger pulsvariabilitet som et mere præcist mål for vagusnerven, end det er (Grossman, 2023). I 2026 konkluderede en gruppe på 39 internationale forskere i vagusnervens fysiologi og evolution, at teoriens centrale præmisser ikke er understøttet af den viden, vi har, og kaldte teorien uholdbar (Grossman m.fl., 2026). Porges har svaret på kritikken og fastholder teorien som en ramme, der har inspireret klinisk praksis (Porges, 2026). Antallet af forskningsartikler om teorien er vokset støt de seneste ti år, men der er stadig få forsøg, der direkte tester dens påstande.
Hvad betyder det for dig? Polyvagal teori kan være et nyttigt kort til at forstå dine egne reaktioner, og mange oplever, at det giver mening og lindring at få et sprog for dem. Men den er en model, ikke en fastslået beskrivelse af, hvordan nerven fungerer. Ord som tryghed, aktivering og nedlukning kan sagtens beskrive det, du oplever, uden at de svarer til bestemte dele af vagusnerven. Og at langsom vejrtrækning kan berolige, kræver ikke polyvagal teori: Det kan forklares med pulsvariabiliteten og baroreflexen ovenfor. De øvelser, der hjælper, virker uanset hvilken teori man forklarer dem med.
Vagusnervestimulering i behandling
I sundhedsvæsenet bruges elektrisk stimulering af vagusnerven med et implanteret apparat, lidt ligesom en pacemaker. Det er godkendt til behandling af svær epilepsi og til svær depression, der ikke er blevet bedre af anden behandling.
I en amerikansk undersøgelse fulgte man 795 patienter med langvarig, behandlingsresistent depression i 5 år. Blandt dem, der fik vagusnervestimulering oveni den almindelige behandling, fik 68 procent det markant bedre, mod 41 procent i gruppen med almindelig behandling alene (Aaronson m.fl., 2017). Patienterne var dog ikke fordelt ved lodtrækning, så resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Der forskes også i stimulering ved f.eks. ptsd og betændelsessygdomme i tarmen, men her er resultaterne endnu foreløbige (Breit m.fl., 2018).
Behandlingen er altså for alvorlige sygdomme og foregår på hospital. Apparater til hjemmebrug, der stimulerer via øret, har indtil videre ikke vist en tydelig effekt på vagusnervens aktivitet (Wolf m.fl., 2021).
Vagusnerven og symptomer: hvornår skal du til læge?
Når folk søger på "vagusnerven symptomer", handler det ofte om besvimelse. Den mest almindelige form for besvimelse kaldes vasovagal besvimelse. Her reagerer vagusnerven for kraftigt, pulsen og blodtrykket falder pludseligt, og man besvimer kortvarigt (Brignole m.fl., 2018). Det sker typisk, når man har stået længe, er varm, har ondt eller ser blod. Man har ofte varsler som kvalme, svedtendens, at det sortner for øjnene, eller at man bliver bleg.
Vasovagal besvimelse er som regel ufarlig. Læg dig ned med benene oppe, når du mærker varslerne.
Kontakt din læge, hvis du:
besvimer for første gang, eller det sker gentagne gange
besvimer under fysisk anstrengelse eller mens du ligger ned
har hjertebanken, smerter i brystet eller åndenød før besvimelsen
har en hjertesygdom eller en familie, hvor nogen er død pludseligt i en ung alder
har vedvarende problemer med synkning, stemme eller fordøjelse, f.eks. at maden bliver liggende længe i maven
Ring 112 ved bevidstløshed, der ikke hurtigt går over, ved brystsmerter eller ved tegn på blodprop.
Uro, hjertebanken og maveproblemer kan også være symptomer på stress. Men få altid nye eller voldsomme symptomer undersøgt af en læge først.
Afrunding: bremsen kan trænes
Vagusnerven er kroppens vigtigste forbindelse mellem hjerne og krop, og den er en central del af den bremse, der får dig ned i gear efter stress. Du kan ikke "nulstille" den med ét trick. Men du kan træne bremsen, især med langsom vejrtrækning med lang udånding, regelmæssig bevægelse og samvær, der føles trygt. Det virker bedst, når det bliver en vane, ikke kun noget, du gør, når alarmen allerede er gået.
Hvis du gerne vil arbejde med dit nervesystem sammen med en fagperson, er du velkommen til at booke en gratis og uforpligtende forsamtale på 30 minutter. Den kan foregå over telefonen, online eller hos mig i København. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev på forsiden og få nye artikler om stress og nervesystemet direkte i indbakken.
Til arbejdspladser
Kender du det her fra din arbejdsplads? Jeg holder foredrag og workshops om stress, hjernen og nervesystemet for private og offentlige arbejdspladser. Medarbejderne får en forståelse af, hvad der sker i kroppen under pres, og korte øvelser med åndedrættet, som de kan bruge samme dag.
Tak fordi du læste med så langt. Jeg håber du blev klogere og fandt hvad du søgte.
Ofte stillede spørgsmål om vagusnerven
Hvad gør vagusnerven?
Vagusnerven forbinder hjernen med hjerte, lunger og fordøjelse. Den er en central del af det parasympatiske nervesystem, kroppens bremse. Den sænker pulsen, styrer en del af fordøjelsen og er med til at dæmpe betændelse. Samtidig sender den en stor mængde information fra kroppen op til hjernen om, hvordan organerne har det.
Hvor sidder vagusnerven?
Vagusnerven udspringer i hjernestammen og løber ned gennem halsen langs halspulsåren, gennem brystet til hjerte og lunger og videre ned til mavesæk og tarm. Der er én på hver side af kroppen. En lille gren når også ud til en del af det ydre øre.
Hvordan stimulerer man vagusnerven?
Den bedst dokumenterede måde er langsom vejrtrækning med lang udånding, f.eks. 4 sekunder ind og 6–8 sekunder ud i 5 minutter, så du kommer ned på 5–6 vejrtrækninger i minuttet. Regelmæssig motion og trygt samvær med andre hænger også sammen med højere aktivitet i vagusnerven. Koldt vand i ansigtet eller kulde på halsen kan give en kortvarig effekt.
Hvilke øvelser er gode til vagusnerven?
Langsom vejrtrækning har langt den bedste forskning bag sig. Gør den dagligt i 5-10 minutter. Konditionstræning hjælper over tid. Nynnen og sang virker især, fordi man trækker vejret langsommere. For gurglen og massage af øret mangler der forskning.
Hvorfor virker langsom vejrtrækning på vagusnerven?
Når du trækker vejret omkring 6 gange i minuttet, rammer du den takt, som kroppens blodtryksregulator, baroreflexen, naturligt svinger i. Så forstærker åndedrættet og blodtryksreflekserne hinanden, og pulsen svinger mere med vejrtrækningen. På udåndingen bremser vagusnerven hjertet. Derfor hjælper det at puste længere ud, end du trækker vejret ind.
Kan man styrke sin vagal tone?
Det er et populært løfte, men begrebet bliver ofte strakt for langt. Pulsvariabilitet er et indirekte mål, som også stiger, blot fordi du trækker vejret langsomt og dybt. Det siger kun noget om vagusnervens påvirkning af hjertet. Langsom vejrtrækning, motion og trygt samvær hænger sammen med højere pulsvariabilitet, men det er ikke det samme som at "nulstille" nervesystemet.
Virker massage af vagusnerven?
Der er ikke forskning, der viser, at massage af øret eller halsen påvirker vagusnerven på en måde, der hjælper mod stress. Massage kan sagtens føles afslappende, men virkningen skyldes formentlig andre ting end vagusnerven. Masser aldrig hårdt på forsiden af halsen, hvor halspulsåren ligger.
Hvad er symptomer på problemer med vagusnerven?
Det mest almindelige er vasovagal besvimelse, hvor pulsen og blodtrykket falder pludseligt, f.eks. ved smerte, varme eller synet af blod. Mere sjældent kan skader på vagusnerven give problemer med synkning, stemme eller fordøjelse. Nye eller gentagne besvimelser og vedvarende symptomer skal altid undersøges af en læge.
Hvad er polyvagal teori?
Polyvagal teori er en model, der beskriver tre tilstande i nervesystemet: tryghed og social kontakt, kamp eller flugt og nedlukning. Den er udviklet af Stephen Porges og bruges meget i terapi. Teorien giver et nyttigt sprog for kroppens reaktioner, men dens forklaringer på vagusnervens anatomi og udvikling er kritiseret af mange forskere. I 2026 kaldte 39 eksperter teorien uholdbar, mens Porges fastholder den.
Kan stress påvirke vagusnerven?
Ja. Ved stress trækker vagusnerven sig tilbage, så kroppens speeder får frit spil. Det ses som en højere puls og lavere pulsvariabilitet. Ved langvarig stress kan bremsen blive mindre fleksibel. Den gode nyhed er, at den kan trænes, især med langsom vejrtrækning, bevægelse og hvile.
Kilder
Breit, S. m.fl. (2018). Vagus nerve as modulator of the brain-gut axis in psychiatric and inflammatory disorders. Frontiers in Psychiatry, 9, 44. PubMed Central
Bonaz, B., Bazin, T. & Pellissier, S. (2018). The vagus nerve at the interface of the microbiota-gut-brain axis. Frontiers in Neuroscience, 12, 49. DOI
Kronsteiner, B. m.fl. (2024). Characterization, number, and spatial organization of nerve fibers in the human cervical vagus nerve and its superior cardiac branch. Brain Stimulation, 17(3), 510–524. DOI
Butt, M. F. m.fl. (2020). The anatomical basis for transcutaneous auricular vagus nerve stimulation. Journal of Anatomy, 236(4), 588–611. PubMed Central
Thayer, J. F. & Lane, R. D. (2000). A model of neurovisceral integration in emotion regulation and dysregulation. Journal of Affective Disorders, 61(3), 201–216. PubMed
Laborde, S., Mosley, E. & Thayer, J. F. (2017). Heart rate variability and cardiac vagal tone in psychophysiological research. Frontiers in Psychology, 8, 213. PubMed
Grossman, P. & Taylor, E. W. (2007). Toward understanding respiratory sinus arrhythmia: Relations to cardiac vagal tone, evolution and biobehavioral functions. Biological Psychology, 74(2), 263–285. DOI
Laborde, S. m.fl. (2022). Effects of voluntary slow breathing on heart rate and heart rate variability: A systematic review and a meta-analysis. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 138, 104711. PubMed
Zaccaro, A. m.fl. (2018). How breath-control can change your life: a systematic review on psycho-physiological correlates of slow breathing. Frontiers in Human Neuroscience, 12, 353. PubMed Central
Russo, M. A., Santarelli, D. M. & O'Rourke, D. (2017). The physiological effects of slow breathing in the healthy human. Breathe, 13(4), 298–309. DOI
Lehrer, P. M. & Gevirtz, R. (2014). Heart rate variability biofeedback: how and why does it work? Frontiers in Psychology, 5, 756. DOI
Lehrer, P. M. m.fl. (2003). Heart rate variability biofeedback increases baroreflex gain and peak expiratory flow. Psychosomatic Medicine, 65(5), 796–805. DOI
Chaddha, A. m.fl. (2019). Device and non-device-guided slow breathing to reduce blood pressure: A systematic review and meta-analysis. Complementary Therapies in Medicine, 45, 179–184. DOI
Van Diest, I. m.fl. (2014). Inhalation/exhalation ratio modulates the effect of slow breathing on heart rate variability and relaxation. Applied Psychophysiology and Biofeedback, 39, 171–180. DOI
Fincham, G. W., Strauss, C. & Cavanagh, K. (2023). Effect of coherent breathing on mental health and wellbeing: a randomised placebo-controlled trial. Scientific Reports, 13, 22141. DOI
Bernardi, L. m.fl. (2001). Effect of rosary prayer and yoga mantras on autonomic cardiovascular rhythms: comparative study. BMJ, 323, 1446–1449. DOI
Jungmann, M. m.fl. (2018). Effects of cold stimulation on cardiac-vagal activation in healthy participants: Randomized controlled trial. JMIR Formative Research, 2(2), e10257. PubMed Central
Sandercock, G. R., Bromley, P. D. & Brodie, D. A. (2005). Effects of exercise on heart rate variability: inferences from meta-analysis. Medicine & Science in Sports & Exercise, 37(3), 433–439. PubMed
Kok, B. E. m.fl. (2013). How positive emotions build physical health: perceived positive social connections account for the upward spiral between positive emotions and vagal tone. Psychological Science, 24(7), 1123–1132. PubMed
Vickhoff, B. m.fl. (2013). Music structure determines heart rate variability of singers. Frontiers in Psychology, 4, 334. PubMed Central
Wolf, V. m.fl. (2021). Does transcutaneous auricular vagus nerve stimulation affect vagally mediated heart rate variability? A living and interactive Bayesian meta-analysis. Psychophysiology, 58(11), e13933. PubMed
Porges, S. W. (1995). Orienting in a defensive world: mammalian modifications of our evolutionary heritage. A polyvagal theory. Psychophysiology, 32(4), 301–318. PubMed
Grossman, P. (2023). Fundamental challenges and likely refutations of the five basic premises of the polyvagal theory. Biological Psychology, 180, 108589. PubMed
Grossman, P. m.fl. (2026). Why the polyvagal theory is untenable: An international expert evaluation of the polyvagal theory. Clinical Neuropsychiatry, 23(1), 100–112. PubMed
Porges, S. W. (2026). When a critique becomes untenable: A scholarly response to Grossman et al.'s evaluation of polyvagal theory. Clinical Neuropsychiatry, 23(1), 113–128. PubMed
Aaronson, S. T. m.fl. (2017). A 5-year observational study of patients with treatment-resistant depression treated with vagus nerve stimulation or treatment as usual. American Journal of Psychiatry, 174(7), 640–648. PubMed
Brignole, M. m.fl. (2018). 2018 ESC Guidelines for the diagnosis and management of syncope. European Heart Journal, 39(21), 1883–1948. PubMed
sundhed.dk (2026). Hyperventilation. Patienthåndbogen, opdateret 16.08.2026. sundhed.dk
Skrevet af Tobias Dinesen, psykoterapeut og MBA. Tobias arbejder med stress og nervesystemregulering i sin praksis i København. Senest opdateret: oktober 2026.
Artiklen er til generel information og erstatter ikke en vurdering hos din læge.
Kommentarer