top of page

Psykoterapeut i København | stress og nervesystemet

Psykoterapi på Vesterbro og online for dig med stress, indre uro, tankemylder eller angst. Med blik for krop og nervesystem. Gratis forsamtale.

Traumeinformeret Psykoterapeut i København med speciale i stress og nervesystemet.

Måske er du stresset og kan ikke finde ro, selv når du endelig har fri. Måske kører tankerne i ring om natten, eller kroppen er urolig, uden at du helt kan sige hvorfor. Måske er du sygemeldt og ved ikke, hvordan du skal komme videre.

Det er ikke et tegn på svaghed. Det er et nervesystem, der har været i alarm for længe.

Jeg er psykoterapeut med praksis på Vesterbro i København. Jeg arbejder med stress, indre uro, tankemylder, angst og de mønstre, man bliver ved med at gentage. Samtalerne foregår hos mig, online eller over telefonen, på dansk eller engelsk.

Sådan arbejder jeg

Jeg arbejder traumeinformeret. Det betyder, at jeg ikke kun lytter til det, du fortæller, men også har blik for din krop, dit nervesystem og dine følelser.

Er du meget aktiveret, når du kommer, starter vi ofte med at hjælpe nervesystemet ned i gear, f.eks. med en enkel vejrtrækningsøvelse med lang udånding. Så kan vi tale sammen fra et roligere sted.

Jeg bruger velafprøvede metoder, der bygger på forskning:

  • Metakognitiv terapi (MKT): til stress, angst og overtænkning. Du lærer at ændre forholdet til dine tanker, så bekymringer og grublerier fylder mindre. Når vi arbejder med MKT, holder vi os til den metode.

  • ACT og compassionfokuseret terapi (CFT): når vi går dybere ind i følelser, værdier og den måde, du taler til dig selv på.

  • Kognitiv adfærdsterapi (KAT): til at se og ændre gamle mønstre i tanker og handlinger.

  • Breathwork og øvelser for nervesystemet: så du også får konkrete værktøjer til selv at berolige kroppen, når livet bider fra sig.

Det er ikke mig, der har alle svarene, og mit mål er ikke at fixe noget i dig. Du sætter retningen, og jeg hjælper dig med at holde kursen, også når det bliver svært.

Hvem jeg typisk hjælper

  • Du er stresset eller sygemeldt med stress og vil tilbage til et liv i bedre balance.

  • Du har indre uro i kroppen, f.eks. om aftenen eller når du skal sove.

  • Dine tanker kører i ring, og bekymringerne tager meget af din tid.

  • Du har angst eller lavt humør, der fylder i hverdagen.

  • Du havner i de samme mønstre igen og igen og vil gerne forstå hvorfor.

Om mig

Mit navn er Tobias Dinesen, og jeg har også mærket livet bide fra sig. I 2019 blev jeg sygemeldt med stress, og jeg gik igennem en hård skilsmisse. Det var dér, jeg fandt breathwork og begyndte at gå i dybden med nervesystemet og stress.

I dag bygger mit arbejde på både min egen erfaring og min faglige baggrund:

  • Psykoterapeutuddannelsen hos Psykoterapeuterne

  • Uddannet i metakognitiv terapi (2024), ACT (2025) og CFT (2026)

  • Breathwork-facilitator og stresscoach

  • Underviser kommende stresscoaches i stress, hjernen, nervesystemet og åndedræt

  • Tidligere lektor i 11 år og MBA

Priser

Forsamtale: 30 min. (telefon eller online) Gratis

Metakognitiv terapi: 50 min, 750 kr.

Psykoterapi (udviklingsterapi): 60 min, 875 kr.

Breathwork, individuelt, 60 min.875 kr.

Psykoterapi 2 timer, 1.750 kr.

Breathwork i gruppe (min. 6 personer) 500 kr. pr. person

 

Forsamtalen er uforpligtende. Vi taler om, hvad du står i, og mærker efter, om vi er det rigtige match.

Hvor

Staldgade 22, 1. sal, 1699 København V (Vesterbro). Du kan også få samtaler online eller over telefonen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en psykolog og en psykoterapeut?

En psykolog har en universitetsuddannelse i psykologi og kan være autoriseret af Styrelsen for Patientsikkerhed. En psykoterapeut har en terapeutisk uddannelse med fokus på samtale og behandling. "Psykoterapeut" er ikke en beskyttet titel, så spørg gerne ind til uddannelsen, uanset hvem du vælger. Jeg fortæller gerne om min til forsamtalen.

Skal jeg have en henvisning?

Nej, du kan booke direkte. Samtaler hos mig er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Nogle sundhedsforsikringer, f.eks. via arbejdspladsen, dækker samtaler hos en psykoterapeut, så spørg dit forsikringsselskab.

Hvor mange samtaler skal jeg regne med?

Et forløb med metakognitiv terapi er typisk 5–6 samtaler. Andre forløb har ikke et fast antal, for det afhænger af, hvad du kommer med. Vi taler om det til forsamtalen og ser på det sammen undervejs.

Kan jeg få samtaler online?

Ja. Du kan vælge mellem samtaler hos mig på Vesterbro, online eller over telefonen.

Hvad hvis jeg er i akut krise?

Terapi hos mig er ikke et akuttilbud. Har du tanker om at skade dig selv, så kontakt din læge, ring til Livslinien på 70 201 201, eller ring 112.

Nogle gange er det første skridt det sværeste. Book en gratis forsamtale eller send mig en SMS eller en mail, så finder vi et tidspunkt der passer. Jeg har samtaler telefonisk/online eller i København på Vesterbro.

Tlf.: 26704789

Staldgade 22, 1. sal

1699 København V

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn

Skriv dig op til mit nyhedsbrev, hvis du vil holde dig opdateret på mine events, retreats og andre muligheder.

© 2035 by tobiasdinesen. Powered and secured by Wix 

bottom of page