Kortisol og stress: hvad stresshormonet gør i kroppen
Måske har du læst, at du har "for højt kortisol". Måske har du set en liste over symptomer på sociale medier og genkendt dig selv i det meste: træthed, uro, dårlig søvn, en mave, der ikke vil falde til ro. Og måske er du blevet tilbudt et kosttilskud eller en test, der skal fikse det.
Kortisol er kroppens vigtigste stresshormon. Det dannes i binyrerne og hjælper kroppen med at skaffe energi, holde ud og komme sig, når du er presset.
Kortisol er ikke en fjende. Det er et hormon, du ikke kan leve uden, og som følger en fast rytme hen over døgnet.
I denne artikel får du en rolig og ærlig forklaring på, hvad kortisol gør i kroppen, hvordan det hænger sammen med stress og søvn, og hvad forskningen faktisk viser om kortisol ved langvarig stress. Du får også at vide, hvornår det giver mening at få målt sit kortisol, og hvad der hjælper kroppens stresssystem. Uden kosttilskud.
Når mennesker kommer bekymrede for højt kortisol, plejer jeg at tage en snak med dem om, at et højt tal på et enkelt tidspunkt ikke nødvendigvis er alarmerende i sig selv. Jeg lytter mere efter, hvordan de har det: om de føler sig stressede, har svært ved at finde ro, og især om søvnen er begyndt at lide. Det siger som regel mere om et overbelastet nervesystem end et kortisoltal.
Hvad er kortisol, og hvad gør det?
Kortisol er et hormon fra binyrebarken, det yderste lag af binyrerne, som sidder oven på nyrerne. Det kaldes ofte stresshormonet, fordi kroppen udskiller mere af det, når du er presset. Men kortisol er i gang hele tiden, også når du har det godt.
Kortisol er blandt andet med til at:
frigive energi: det hjælper med at holde blodsukkeret oppe, så hjerne og muskler har noget at arbejde med
holde blodtrykket stabilt
dæmpe betændelse og immunforsvarets reaktioner
påvirke søvn, appetit og humør
HPA-aksen: kroppens langsomme stresssystem
Når du bliver stresset, sker der to ting. Først reagerer det sympatiske nervesystem lynhurtigt med adrenalin: pulsen stiger, og du bliver skarp.
Lidt langsommere sætter HPA-aksen ind. Det er et samspil mellem hypothalamus i hjernen, hypofysen lige under hjernen og binyrerne. Hypothalamus sender et signal til hypofysen, som sender et signal til binyrerne, som udskiller kortisol.
Kortisol virker på mange måder på én gang. Noget af det hjælper stressresponsen i gang. Andet er med til at bremse den igen, så den ikke løber løbsk (Sapolsky m.fl., 2000).
Når kortisolniveauet i blodet stiger, opfanger hjernen det og skruer ned for signalet. Det er en indbygget termostat.
Du kan læse mere om samspillet mellem nervesystemet og stresshormonerne i Stress og nervesystemet: hvad sker der i kroppen?
Kortisol og døgnrytmen
Kortisol følger en tydelig døgnrytme. Niveauet er højest om morgenen og falder hen over dagen, så det er lavest sidst på aftenen og om natten. Det er en del af det, der får dig op om morgenen og ned om aftenen.
Kortisol om morgenen
Lige efter du vågner, stiger kortisol markant i 30–45 minutter. Fænomenet kaldes på engelsk cortisol awakening response (Stalder m.fl., 2016). Forskerne kender ikke den præcise funktion endnu, men en førende hypotese er, at kroppen gør sig klar til den dag, der venter (Fries m.fl., 2009).
Det betyder også, at det er helt normalt at have meget kortisol om morgenen. Et højt morgenniveau er ikke i sig selv et tegn på stress.
Kortisol om aftenen og søvn
Om aftenen skal kortisol falde, så kroppen kan falde til ro og sove. Søvn og kortisol påvirker hinanden begge veje.
I et klassisk forsøg med raske unge mænd var kortisolniveauet om aftenen 37 procent højere efter en nat med for lidt søvn og 45 procent højere efter en nat helt uden søvn. Samtidig kom aftenens rolige fase senere (Leproult m.fl., 1997).
Det kan blive en ond cirkel: stress giver dårlig søvn, og dårlig søvn gør det sværere for stresssystemet at falde til ro næste aften. Du kan læse mere i Stress og søvn: hvad sker der i nervesystemet, når du ikke kan sove?
Kortisol ved langvarig stress: for højt, for lavt eller ude af takt?
Det korte svar er: det er mere kompliceret end "for meget kortisol". Ved kortvarig stress stiger kortisol og falder igen. Ved langvarig stress kan rytmen blive forstyrret på flere forskellige måder.
Stress er udbredt i Danmark. I Den Nationale Sundhedsprofil 2025 scorer 29 procent af de voksne højt på stressskalaen, næsten 9 procentpoint flere end i 2010 (Statens Institut for Folkesundhed, 2026). Derfor er det forståeligt, at mange leder efter en forklaring i kroppen.
En stor samlet gennemgang af forskningen viste, at studierne peger i begge retninger: nogle finder forhøjet kortisol ved langvarig stress, andre det modsatte (Miller m.fl., 2007). Meget af forskellen kunne forklares af:
tiden: kortisol er ofte forhøjet, når en belastning begynder, men falder, jo længere tid der går
typen af belastning: belastninger, der føles ukontrollable, truer den fysiske sikkerhed eller er traumatiske, gav et højt og fladt kortisolmønster hen over dagen
personens reaktion: kortisol var højere hos dem, der følte sig mest belastede, men lavere hos mennesker med ptsd
En fladere døgnkurve
Mange forskere kigger i dag mindre på, om kortisol er "højt" eller "lavt", og mere på, om døgnrytmen er intakt. En samlet gennemgang af 80 studier fandt, at en fladere kurve, hvor kortisol ikke falder så meget fra morgen til aften, hang sammen med dårligere fysisk og psykisk helbred (Adam m.fl., 2017). Sammenhængen var dog lille, og forskerne kan ikke sige, om den flade kurve er en årsag eller bare et tegn.
Udbrændthed og kortisol
Hvis du er udbrændt eller sygemeldt med stress, ville det være nærliggende at tro, at det kan ses i dit kortisol. Men en systematisk gennemgang af 31 studier fandt ikke noget biologisk tal, heller ikke kortisol, der pålideligt kunne skelne mennesker med udbrændthed fra andre (Danhof-Pont m.fl., 2011).
Det er vigtigt, fordi det betyder, at din stress er virkelig, uanset hvad en kortisolmåling viser. Stress diagnosticeres ud fra, hvordan du har det, og hvordan du fungerer, ikke ud fra et hormontal.
Noget af det, jeg husker fra min egen stresssygemelding i 2019, er følelsen af at være i en osteklokke. Jeg var vågen og kunne ikke finde ro, men jeg var heller ikke rigtig til stede og kunne ikke få gjort noget. Det samme hører jeg ofte fra klienter: De er i alarm og lammede på samme tid. Jeg oplever det som en slags frystilstand i nervesystemet.
"Symptomer på højt kortisol": hvad listerne på nettet ikke fortæller
Lister over symptomer på for meget kortisol i kroppen indeholder ofte træthed, uro, søvnproblemer, sukkertrang, mavefedt og koncentrationsbesvær. Det er almindelige stresssymptomer, og de kan have mange årsager. De er ikke et bevis på, at dit kortisol er for højt.
Hvis du genkender dig selv, er det et tegn på, at du er belastet, og det er værd at tage alvorligt. Du kan læse om de mange måder, stress kan vise sig på, i Symptomer på stress. Men et kosttilskud, der lover at "sænke dit kortisol", løser ikke det, der belaster dig.
Når kortisol faktisk er for højt: Cushings syndrom
Vedvarende og markant forhøjet kortisol er en sygdom, der hedder Cushings syndrom. Den almindeligste årsag er langvarig behandling med binyrebarkhormon som medicin. Når kroppen selv danner for meget, er det oftest på grund af en godartet svulst i hypofysen eller binyrerne.
Det er meget sjældent: omkring 10–20 nye tilfælde om året i Danmark (sundhed.dk, Cushings syndrom).
Typiske tegn er vægtøgning med stor mave og tynde arme og ben, svage muskler, et rundt ansigt, tynd hud med blå mærker og lilla strækmærker på maven. Det er altså noget andet og mere end en travl periode med dårlig søvn.
Søger du på "kortisol mave", så vær opmærksom på, at den store mave med tynde arme og ben er et tegn ved sygdom. Hos raske mennesker påvirkes vægt og mave af mange ting, f.eks. søvn, mad, bevægelse og medicin, og man kan ikke se på en mave, om kortisol er årsagen.
Når kortisol er for lavt: Addisons sygdom
Det modsatte, når binyrerne danner for lidt kortisol, hedder Addisons sygdom (binyrebarksvigt). Den skyldes oftest, at immunforsvaret angriber binyrebarken, og der kommer kun 4–7 nye tilfælde om året pr. million mennesker. Symptomerne kommer snigende: træthed, svaghed, svimmelhed, især når man rejser sig, nedsat appetit med vægttab og mørkere hud (sundhed.dk, Addisons sygdom).
Begge sygdomme udredes af læger på hospitalets hormonafdelinger og behandles medicinsk. De kan ikke fikses med kost eller tilskud.
Kan man måle sit kortisol?
Ja, men det giver kun mening i bestemte situationer.
Kortisol kan måles i blod, urin og spyt. Ved mistanke om Cushings syndrom måler man f.eks. kortisol i urinen over to døgn og laver en test med medicinen dexamethason, der normalt skal få kortisolproduktionen til at falde (sundhed.dk, Cushings syndrom). Ved mistanke om Addisons sygdom måler man kortisol i blodet før og efter en indsprøjtning, der skal få binyrerne til at reagere (sundhed.dk, Addisons sygdom).
Det er din læge, der vurderer, om der er grund til at måle, og hvilken test der skal bruges. En enkelt tilfældig måling siger sjældent ret meget, fordi kortisol svinger så meget hen over døgnet.
Spyttest hjemme: hvad kan de?
Spyttest af kortisol bruges meget i forskning, men forskerne understreger selv, at spytkortisol kun indirekte afspejler, hvad der sker i stresssystemet. Mange ting påvirker målingen, og den hænger ikke nødvendigvis tæt sammen med kortisol i blod og urin (Hellhammer m.fl., 2009).
Målingen af morgenstigningen kræver desuden, at prøverne tages meget præcist i forhold til, hvornår du vågner (Stalder m.fl., 2016). Derfor skal du være forsigtig med at bygge vigtige beslutninger på en test, du har bestilt på nettet. Den kan ikke fortælle dig, om du har stress, og den kan ikke stille en diagnose.
Hvad hjælper kroppens stresssystem?
Det, der hjælper, er ikke at "sænke kortisol" med et bestemt middel. Det er at give stresssystemet bedre betingelser for at gå op og ned i en naturlig rytme. Et reguleret nervesystem er ikke et, der altid er roligt, men et, der kan skifte mellem aktivitet og hvile.
Søvn og faste rytmer
Fordi søvnmangel holder kortisol oppe om aftenen (Leproult m.fl., 1997), er søvn et af de vigtigste steder at begynde. Faste tider for at stå op og gå i seng, dagslys om morgenen og en rolig sidste time før sengetid hjælper døgnrytmen. Det handler ikke om at sove perfekt, men om at give kroppen en forudsigelig rytme.
Regelmæssig bevægelse
Motion får kortisol til at stige kortvarigt, og det er helt naturligt. Over tid ser det ud til, at fysisk aktive og veltrænede mennesker reagerer mindre voldsomt på psykisk stress. I en systematisk gennemgang havde de mere aktive en mindre kortisolreaktion i 7 ud af 12 studier (Mücke m.fl., 2018).
De fleste studier var dog øjebliksbilleder, så det er ikke endeligt bevist, at det er bevægelsen, der gør forskellen.
Hvis du er meget udmattet, så start småt. En gåtur i dagslys er nok. Hård træning oven i stor træthed kan føles som endnu et krav.
Langsom vejrtrækning
Langsom vejrtrækning med lang udånding aktiverer kroppens bremse, det parasympatiske nervesystem.
I et lille forsøg med 40 deltagere trænede halvdelen langsom mavevejrtrækning 20 gange over otte uger. Bagefter havde de lavere kortisol, bedre opmærksomhed og mindre negative følelser, mens kontrolgruppen ikke ændrede sig (Ma m.fl., 2017). Det er ét lille forsøg, men det passer med den bredere forskning om langsom vejrtrækning.
Sådan kan du gøre:
Sæt dig godt til rette, og læg evt. en hånd på maven.
Træk vejret roligt ind gennem næsen i ca. 4 sekunder.
Pust langsomt ud i ca. 6-8 sekunder.
Fortsæt i 5 minutter, gerne hver dag og også på gode dage.
Du kan læse mere om, hvorfor den lange udånding virker, i Vagusnerven: hvad den gør, og hvilke øvelser der faktisk virker og Det parasympatiske nervesystem: sådan aktiverer du ro-responsen.
Trygt samvær med andre
Mennesker regulerer hinanden. I et forsøg skulle 37 mænd holde en stressende tale foran et panel. De, der havde fået støtte fra deres bedste ven under forberedelsen, havde en mindre kortisolreaktion end dem, der var alene (Heinrichs m.fl., 2003).
En god samtale, en gåtur med en ven eller bare at være sammen med nogen, du er tryg ved, er ikke luksus, når du er stresset. Det er en del af restitutionen.
Mindre belastning, ikke mere kontrol
Det vigtigste er ofte det sværeste: at skrue ned for det, der belaster. Det kan være små justeringer, f.eks. at sænke tempoet 5 procent, at sige nej til én ting om ugen eller at gøre én opgave lidt mindre perfekt. Det er sjældent nødvendigt at ændre hele livet på én gang.
Stress handler ikke kun om, hvor meget du har at lave, men også om, hvor længe kroppen bliver i alarm. Små pauser i løbet af dagen, hvor kroppen får lov at falde ned, tæller mere, end man skulle tro.
Hvis dit stress handler om arbejdspladsen, og I er flere, der mærker det, kan det give mening at arbejde med det sammen som team. Mere om det nedenfor.
Jeg bruger ofte billedet af en kurs: Du behøver ikke foretage en 180 graders U-vending i dit liv. Hvis du ændrer kursen bare 2–3 grader nu, er du om en uge, en måned eller tre måneder et helt andet sted, end du ellers ville have været. Det kan være små ting: korte mikropauser med en bevidst vejrtrækning, 10–15 minutters rolig vejrtrækning hver morgen, eller at lægge mærke til, hvornår bestemte tankemønstre begynder at tage over, og i stedet træne at kunne slippe dem og lade dem passere. I terapien undersøger vi sammen, hvad der er på spil.
Hvornår skal du til læge?
Gå til din egen læge, hvis du har symptomer, der er nye, tiltagende eller ikke går over, også selvom du tror, det er stress. Stress og sygdom kan ligne hinanden, og det er bedst at få udelukket andre årsager.
Kontakt din læge, hvis du:
tager på i vægt, især på maven, mens arme og ben bliver tynde, eller får lilla strækmærker og blå mærker uden grund
bliver mere og mere træt, svag og svimmel, taber dig uden at ville det eller får mørkere hud
har tabt kræfterne i musklerne, f.eks. svært ved at rejse dig fra en stol
har haft stresssymptomer i flere uger, sover dårligt og har svært ved at fungere i hverdagen
tager binyrebarkhormon (f.eks. prednisolon) som medicin og er i tvivl om bivirkninger. Ændr aldrig selv dosis uden at tale med lægen.
Ring 1813 eller 112 ved pludselig og voldsom svaghed, opkastning, besvimelse eller forvirring, især hvis du har en kendt binyresygdom.
Har du tanker om at gøre skade på dig selv, så kontakt din læge, ring 1813 eller ring til Livslinien på 70 201 201.
Afrunding: kortisol er ikke fjenden
Kortisol er kroppens vigtigste stresshormon, og det er livsnødvendigt. Det følger en døgnrytme, der er højest om morgenen og lavest om aftenen.
Ved langvarig stress er problemet sjældent bare "for meget kortisol". Det handler oftere om, at rytmen er kommet ud af takt, og at kroppen ikke får lov at komme ned igen.
Det er ikke din skyld, og det er ikke et tegn på svaghed. Det er et biologisk signal om, at belastningen har været for stor for længe.
Du behøver ikke en test eller et tilskud for at tage det alvorligt. Søvn, bevægelse, rolig vejrtrækning, trygt samvær og mindre pres er det, der giver stresssystemet de bedste betingelser.
Hvis du vil arbejde dybere med din stress og dit nervesystem, er du velkommen til at booke en gratis og uforpligtende forsamtale på 30 minutter. Den kan foregå over telefonen, online eller hos mig i København. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev på forsiden og få nye artikler om stress og nervesystemet direkte i indbakken.
Du kan også booke mig til en workshop om stress, nervesystemet og breathwork og få konkret viden og værktøjer til, hvordan du og dit team kan arbejde med stressforebyggelse. Se mere her.
Tak fordi du læste med så langt. Jeg håber du blev klogere og fandt hvad du søgte.
Ofte stillede spørgsmål om kortisol og stress
Hvad er kortisol?
Kortisol er kroppens vigtigste stresshormon og dannes i binyrebarken. Det hjælper kroppen med at frigive energi, holde blodtrykket stabilt og dæmpe betændelse. Kortisol følger en døgnrytme, hvor niveauet er højest om morgenen og lavest om aftenen og natten.
Hvad gør kortisol i kroppen ved stress?
Ved stress udskiller binyrerne mere kortisol via HPA-aksen, et samspil mellem hjernen, hypofysen og binyrerne. Kortisol skaffer energi og hjælper kroppen med at holde ud. Samtidig er det med til at bremse stressresponsen igen, så den ikke løber løbsk, når belastningen er overstået.
Hvad er symptomer på højt kortisol?
Lister på nettet nævner ofte træthed, uro, dårlig søvn og mavefedt, men det er almindelige stresssymptomer med mange mulige årsager. Markant forhøjet kortisol er en sjælden sygdom, Cushings syndrom, med tegn som stor mave og tynde arme og ben, rundt ansigt, svage muskler og lilla strækmærker. Har du de tegn, skal du til læge.
Giver stress altid forhøjet kortisol?
Nej. Forskningen viser, at kortisol ofte stiger, når en belastning begynder, men kan falde igen, jo længere tid der går. Ved langvarig stress ser man både forhøjet kortisol, lavere kortisol og en fladere døgnkurve. Kortisolmålinger kan derfor ikke bruges til at fastslå, om du har stress.
Hvorfor er kortisol højt om morgenen?
Kortisol stiger naturligt i 30–45 minutter efter, at du vågner. Fænomenet kaldes på engelsk cortisol awakening response. Forskerne mener, at det hjælper kroppen med at gøre sig klar til dagen. Et højt kortisol om morgenen er altså normalt og ikke i sig selv et tegn på stress.
Hvordan kan man sænke kortisol naturligt?
Der findes ikke en genvej, og kosttilskud er ikke løsningen. Det, der hjælper stresssystemet tilbage i en sund rytme, er god søvn med faste tider, regelmæssig bevægelse, langsom vejrtrækning med lang udånding, trygt samvær med andre og mindre belastning i hverdagen. Effekten kommer gradvist over uger.
Hvordan måler man kortisol?
Kortisol kan måles i blod, urin og spyt. Lægen bruger målingerne, når der er mistanke om en hormonsygdom som Cushings syndrom eller Addisons sygdom, ofte med flere tests, f.eks. urin over to døgn eller en test med medicin. Spyttest til hjemmebrug kan ikke stille en diagnose og siger ikke, om du har stress.
Kan man have for lidt kortisol?
Ja. Når binyrerne danner for lidt kortisol, hedder det Addisons sygdom eller binyrebarksvigt. Det er sjældent og giver snigende symptomer som træthed, svaghed, svimmelhed, vægttab og mørkere hud. Sygdommen udredes på hospitalet og behandles med livslang hormonmedicin.
Kilder
Sapolsky, R. M., Romero, L. M. & Munck, A. U. (2000). How do glucocorticoids influence stress responses? Integrating permissive, suppressive, stimulatory, and preparative actions. Endocrine Reviews, 21(1), 55–89. PubMed
Stalder, T. m.fl. (2016). Assessment of the cortisol awakening response: Expert consensus guidelines. Psychoneuroendocrinology, 63, 414–432. PubMed
Fries, E., Dettenborn, L. & Kirschbaum, C. (2009). The cortisol awakening response (CAR): facts and future directions. International Journal of Psychophysiology, 72(1), 67–73. PubMed
Leproult, R. m.fl. (1997). Sleep loss results in an elevation of cortisol levels the next evening. Sleep, 20(10), 865–870. PubMed
Miller, G. E., Chen, E. & Zhou, E. S. (2007). If it goes up, must it come down? Chronic stress and the hypothalamic-pituitary-adrenocortical axis in humans. Psychological Bulletin, 133(1), 25–45. PubMed
Adam, E. K. m.fl. (2017). Diurnal cortisol slopes and mental and physical health outcomes: A systematic review and meta-analysis. Psychoneuroendocrinology, 83, 25–41. PubMed Central
Danhof-Pont, M. B., van Veen, T. & Zitman, F. G. (2011). Biomarkers in burnout: a systematic review. Journal of Psychosomatic Research, 70(6), 505–524. PubMed
Hellhammer, D. H., Wüst, S. & Kudielka, B. M. (2009). Salivary cortisol as a biomarker in stress research. Psychoneuroendocrinology, 34(2), 163–171. PubMed
Mücke, M. m.fl. (2018). Influence of regular physical activity and fitness on stress reactivity as measured with the Trier Social Stress Test protocol: A systematic review. Sports Medicine, 48(11), 2607–2622. PubMed
Ma, X. m.fl. (2017). The effect of diaphragmatic breathing on attention, negative affect and stress in healthy adults. Frontiers in Psychology, 8, 874. PubMed Central
Heinrichs, M. m.fl. (2003). Social support and oxytocin interact to suppress cortisol and subjective responses to psychosocial stress. Biological Psychiatry, 54(12), 1389–1398. PubMed
Sundhed.dk, Patienthåndbogen. Cushings syndrom. sundhed.dk
Sundhed.dk, Patienthåndbogen. Primær binyrebarkinsufficiens (Addisons sygdom). sundhed.dk
Statens Institut for Folkesundhed (2026). Den Nationale Sundhedsprofil 2025: Det går den forkerte vej på de fleste områder. sdu.dk
Skrevet af Tobias Dinesen, psykoterapeut og MBA. Tobias arbejder med stress og nervesystemregulering i sin praksis i København. Senest opdateret: november 2026.
Artiklen er til generel information og erstatter ikke en vurdering hos din læge.
Kommentarer